Jesus Others Yourself

I går så jeg Big Brother. Egentlig ikke så relevant. Men så alligevel. Der skete det, at en i huset blev holdt udenfor, og fik den kolde skulder af alle andre. Dette skyldes at han havde handlet på en måde, der fik alle de andre til at se ham med nye øjne, da de ikke syntes om det han havde gjort. Da jeg så det, blev jeg virkelig ked af det, og jeg kom til at tænke over det.

Jeg kom frem til, at uanset hvor dårligt andre har behandlet os, eller hvis vi mener at de har handlet på en måde vi ikke er enige, er det vigtigt at huske på at vi alle er mennesker, og alle indeholder godt. Har brug for kærlighed, omsorg og mest af alt; være en del af fællesskabet.

Hvordan vil du være med til at få andre til at være med i fællesskabet?
Er du villig til at gøre det, på trods af hvad andre synes om dig, eller den person du måtte inkludere?
Jeg ved det er en svær opgave, jeg er ikke engang sikker på jeg selv kan. Men det første skridt er at blive bevidst om det vi gerne vil ændre, så vi kan gøre det.

Jeg er glad for at Jesus elsker mig, trods mine fejl. Og mest af alt at han tager sig af dem der ikke er en del af fællesskabet, ved at inkludere dem igennem os!

Gud velsigne dig, kære menneskebarn!

Det er det det handler om. At give det videre.

I morges, da jeg tjekkede min mail, fandt jeg ud af at en person jeg ikke kender, har givet det videre til mig. Det han gav videre var mit navn og billede i en bog. Hvilken dejlig dejlig overraskelse. Derfor valgte jeg også at give det videre. Det eneste det kostede mig var 60 kr. til gengæld kan et menneske få adgang til rent vand. (Faktisk kun 1/2, da det kræver 20 $ for en person). Men det er en start. Lige nu tænker jeg over hvem jeg ellers kan hjælpe ved at de kommer i en enestående bog. Og endnu bedre SAMTIDIG hjælpe med at få rent drikkevand til en der ikke har adgang til dette. Det synes jeg er stort, og kræver så uendeligt lidt.

Det er det livet handler om. At hjælpe hinanden, være der for hinanden.

Jeg tænker tit på; hvis alle hjalp hinanden, og alle tænkte på andre, behøvede ingen at tænke på og sørge for sig selv. Hvilken befrielse.

Guds velsignelse.

Se mere om bogen her: Water Forward Bogen

Så er januar i gang. Starten på 2012 er glædelig, fordi det er sådan det skal være. Jeg går ikke ind for nytårsfortsæt, for en ny start er hver dag, ikke hvert år.

Jeg glæder mig over at vi fejrer at vi skal ind i et nyt år. Der sker altid noget med mig, og jeg synes dagen er speciel. Jeg tror altid jeg der sker noget helt vildt nyt, anderledes, bedre, “nu sker det”, “nu bliver det godt”, “nu bliver jeg en ny og bedre person”. Sådam fungerer det ikke. I år har jeg besluttet at det skal være anderledes. Jeg har fundet ud af at det ikke er sådan. Det er ikke 1. januar i det nye år der er speciel, værdifuld og en ny start. Hver dag man vågner op er en ny start. Det vil jeg vælge at benytte mig af. Og så finde fred med at jeg er mig, at jeg ikke er perfekt, og ikke bliver en ny og bedre person, blot fordi der lige har været nytårsfest.
Men jeg kan arbejde på det, stræbe efter det og se hvad der sker. Vigtigst af alt, vil jeg gerne lære sandheden om mig selv, om denne verden, og have Gud med i alt. Fordi jeg ikke er stor i mig selv.
Gud velsigne dig.

http://mycharitywater.org/p/campaign?campaign_id=19725

<3 vor allerkæreste Johanna er revet bort fra os den 4. november 2010.

født den 18. juni 1996

Johanna’s egne tanker om livet: “… I guess that’s what they call destiny.
Something we have no control over.
Something we can’t change.
Even though i wish i could ;s”

Skræmmende, når det var det der skete.

En lille pige er savnet. Jeg håber virkelig man en dag får lov at gense de mennesker der har betydet noget for en, dem man elsker, og dem man hader at undvære.

Kære piger: Lad os ses igen!

Jeg har fået et helt nyt syn på ensomhed. – og at finde håbet i dette.

Jeg var i søndags til aftengudstjeneste i Maria kirken, og her var virkelig en stemning jeg aldrig før har oplevet. Jeg må være godt vant, eller en del af et luksus-lukket-land.

TIl Gudstjenesten var der ikke mange mennesker, og de mennesker der var der, gav mig en enorm følelse af, at de behøvede kærlighed, at de var ensomme.

Jeg forundres over at de har fundet vej til kirken…

Samtidig har jeg set en ny respekt og ydmyghed til Jesus. Denne ene mand, måske var han psykotisk, måske ikke, men han havde alligevel en ydmyghed omkring Jesus. En ydmyghed der viste sig på en måde man kun kan beundre.

Han hilste, knælede og vinkede til et ikon af Jesus. Og han vinkede også til prøsten, der vinkede tilbage. Dette har jeg stor respekt for.

Nogle synes han var irriterende, larmende og forstyrrende. Men jeg kunne kun blive varm om hjertet, og tænke at dette kan vi alle lære noget af!